Vil du være Speditør?​

Spedition handler om at HANDLE og yde SERVICE. Spedition er transportbranchens "software", hvor den dygtige speditør er kendetegnet ved godt købmandskab, handlekraft og effektivitet, god kunderådgivning og at være serviceminded.​


Speditørens univers er dynamisk og foregår ofte i et internationalt miljø med kontakt til mange lande.

Kunderne er virksomheder, der beskæftiger sig med import og eksport. De benytter speditøren som ekspert, når det gælder om at få eksportvarer og importvarer til og fra udlandet, idet speditøren ligeledes har en vigtig rådgivningsfunktion.

Når speditøren kender kundens behov, går han/hun i gang med at skaffe transportmidler fra underleverandører, arrangere afhentning, skaffe lagerplads og evt. emballering, tjekke formaliteter som f.eks. told, oprindelsescertifikater samt andet dokumentarbejde. Undervejs løser speditøren de problemer, der måtte opstå, så kundevirksomheden kan fokusere på egne opgaver, idet dette er en del af speditørens service.

At være speditør kan sidestilles med at være købmand. Speditionsfirmaet skaffer sine kunder de bedste tilbud til den bedste pris og tjener sine penge ved at udnytte logistikkapaciteten til det yderste. På den måde er speditøren også med til at sikre samfundet den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne i forbindelse med den globale vareudveksling. Det betyder samtidig også noget i relation til energibesparelse, CO2 udslip og beskyttelse af miljøet.​

Læs mere på Dansk Speditører - klik på logo​

HCS A/S Transport & Spedition - Hvissingevej 100 - DK 2600 Glostrup - Tlf.: +45 43 42 41 00  -  Fax: +45 43 42 98 02​  -  CVR: DK 71 14 58 16​  -  ​© Copyright HCS A/S 2015 - All rights reserved