Sikkerhed​

Hos HCS A/S spiller transportsikkerhed en essentiel rolle. Vi arbejder engageret og kontinuerligt på at optimere vores sikkerhedsprocedurer og sørger altid for at alle gældende regler inden for transportsikkerhed bliver overholdt til enhver tid. Har vores kunder ønsker eller krav til yderligere sikkerhedsforanstaltninger, såsom specifikke godkendelser og certificeringer, sigter vi altid efter at efterleve dette. Igennem flere år har HCS A/S udført high-value transporter for adskillige kunder og har derfor stor erfaring på området.

Internt i organisation har vi med udgangspunkt i vores Aircargo-transport og relaterede aktiviteter, udarbejdet og implementeret et ”Security Awareness Program” for alle ansatte og chauffører, der arbejder med luftfragt. Derudover har al relevant personale og chauffører deltaget i "General Security Awareness EU 2015/1998 11.2.7" som ligeledes har til formål at optimere vores sikkerhedskompetencer inden for luftfragt.

HCS er gennem Trafik-, Bygge-, og Boligstyrelsen godkendt som ”Regulated Agent no. DK/RA/00657”, hvorigennem vi er forpligtet til at overholde alle internationalt gældende love og regler for luftfart.​ Dette bliver løbende auditeret internt af organisationen samt af Trafik-, Bygge-, og Boligstyrelsen.

HCS har udstyret bilerne med GPS, og alle trailere er i forbindelse med luftfragt forseglet efter gældende lovgivning under hele transporten.​

Alle køleenheder i flåden er udrustet med de nyeste sikkerhedsteknologier og er godkendte til transport af forsendelser inden for lægemiddelindustrien.​ For mere information omkring vores sikkerhedsprocedurer inden for Pharma-transporter klik her.

Vores trailere er bl.a. udstyret med:​

  • Logo og registreringsnummer påført enhedens tag i selvlysende materiale – hvilket muliggør identifikation fra luften
  • Ekstra låsesystem indbygget af typen ”Spanish Lock”
  • Dørsensorer med alarm og aktiv geofencing
  • ​6 individuelle temperaturfølere
  • Overvågning via GPS
  • Online temperature rapport via webløsning
  • Alarmudløsning ved afvigelse fra den fastsatte temperatur i traileren
  • Årlig kalibrering og syn af køleenheder​​

Har du nogen spørgsmål omkring vores sikkerhedsforanstaltninger i HCS er du altid velkommen til at kontakte vores security ansvarlige på +45 43 29 96 42​

HCS A/S Transport & Spedition - Hvissingevej 100 - DK 2600 Glostrup - Tlf.: +45 43 42 41 00  -  Fax: +45 43 42 98 02​  -  CVR: DK 71 14 58 16​  -  ​© Copyright HCS A/S 2015 - All rights reserved