NYE LOKALER GIVER HCS PLADS TIL VÆKST
HCS i Jakobstad i Finland er flyttet til en ny lokation i byen – og placeringen kunne næsten ikke være bedre.
Det nye kontor ligger på et af de mest synlige steder, når man ankommer til Jakobstad. Her passerer al trafik til storindustrien samt trafikken til havnen lige forbi kontoret.
Den nye placering giver HCS markant bedre synlighed i lokalområdet og styrker samtidig vores tilstedeværelse tæt på nogle af områdets vigtigste industri- og logistikaktører.
Flytningen handler dog ikke kun om synlighed. De nye lokaler giver også ideelle rammer for fremtidig vækst og understøtter HCS’ fortsatte udvikling i Finland.